Beskrivelse
Miljøstyrelsens følgegruppe for Videncenter for Allergi i 2018-2021Folketingets partier indgik d. 17.11.2017 en aftale om at fortsætte en dansk Kemiindsats i perioden 2018-2021. I aftalen er der også prioriteret midler til at videreføre Videncenter for Allergi i 2018-2021. Centret skal videreføre det arbejde, som har fundet sted under Videncenter for Allergi i perioden 2001-2017 med forskning, rådgivning og overvågning og skal skabe dokumentation, som kan understøtte Miljøstyrelsens arbejde for at reducere udsættelsen for allergifremkaldende stoffer.
Miljøstyrelsen har i april 2018 indgået kontrakt med Gentofte-Herlev Hospital (Hud og Allergi afdelingen) som varetager det nuværende Videncenter for Allergi, om den fortsatte drift af Videncenter for Allergi i 2018-2021.
Miljøstyrelsen ønsker at etablere en følgegruppe for Centrets arbejde i 2018-2021, og vil gerne invitere NFA med i denne gruppe.
Selv om centrets arbejde primært fokuserer på allergifremkaldende kemikalier i forbrugerprodukter, finder vi det væsentligt at inddrage eksperter med viden om forholdene i arbejdsmiljøet, da kontaktallergi er et sundhedsmæssigt problem både for forbrugere og på arbejdspladsen.
Følgegruppens formål er at sikre, at centrets arbejde følger centrets formål og det vedtagne arbejdsprogram, samt fungere som rådgiver for centret. Herudover skal følgegruppen tilse, at arbejdet følger gængse principper for videnskabeligt arbejde.
Følgegruppen godkender årligt de faglige rammer for centrets arbejde, centrets arbejdsprogram samt endeligt valg af projekter under centrets årlige arbejdsprogram efter oplæg fra centerledelsen. I arbejdsprogrammet skal delmål for det kommende års aktiviteter indgå, herunder undersøgelser og projekter til igangsættelse, og der skal redegøres for eventuelle forslag til ændringer i aktiviteterne.
Følgegruppen mødes minimum to gange om året. Det første møde afholdes i juni 2018.
Antal tilhørere
12| Periode | 2018 → 2021 |
|---|---|
| Sted for afholdelse | Miljøstyrelsen, Danmark |
| Grad af anerkendelse | National |
NFA kontrollerede emneord
- 01 Arbejdsmiljoeepidemiologi