Arbejdsmiljø på fjernvarmeværker, der fyrer med biobrændsel

Baggrund: Anvendelse af biobrændsel til fjernvarme stiger, flere værker bygges og flere forventes at blive ansat inden for branchen i de kommende år. Hovedformål: At opnå opdateret viden om biologisk eksponering på biobrændselsanlæg, og om helbredseffekter er relateret til aktuel eller kumuleret eksponering. Hypoteser: 1. Arbejde med biobrændsel er forbundet med høj biologisk eksponering 2. Særligt høj og særligt lav eksponering er forbundet med bestemte arbejdsopgaver/ værker/ brændselstyper. 3. Arbejde med biobrændsel er forbundet med både tidlige og kroniske helbredseffekter. 4. Der er sammenhæng mellem eksponering (type og koncentration) og udvikling af helbredseffekter. Metode Måle eksponering og helbred på ansatte på ca. 20 biobrændselsværker (af forskellig størrelse) inklusiv de ansatte, som indgik i en kokorte i 2004-6. Vi indhenter komplet arbejdshistorie på alle. Støveksponering karakteriseres mikrobiologisk, og ansattes helbred undersøges via blodprøver, lungefunktionstest og spørgeskema. Medarbejderenes arbejdsopgaver og anlæggene karakteriseres. Forventede resultater om: Eksponering for biologiske agenser – er de kritiske i forhold til niveauer og typer, hvor man tidligere har set helbredseffekter, og er høj eksponering relateret til: • Bestemte arbejdsopgaver • Brændsels- og værkstyper Er der tidlige og kroniske helbredseffekter forårsaget af eksponering over kort og lang tid, og er de relateret til: • Bestemte typer eksponeringer/eksponeringsniveauer • Brændsels- og værkstyper Udbredelse, alvorlighed og potentiale: Biobrændsel står for den største andel af vores energiforbrug og denne andel er stigende. Arbejde med biobrændsel var i 2004-6-kohorten forbundet med tidlige tegn på luftvejssymptomer og astma. Samtidigt tydede studier på, at det er muligt at reducere eksponeringen. idet vi kunne identificere arbejdsopgaver/anlæg med særlig høj eksponering. Utilstrækkeligt vidensniveau: Vi kender ikke til helbredseffekterne af at arbejde med biobrændsel igennem mange år; dette undersøges ved en opfølgningsundersøgelse, hvor kumuleret eksponering estimeres. I 2004-6 kunne man ikke artsidentificere svampe og bakterier, og der er meget begrænset viden om, hvad de forskellige arter betyder – det vil vi få viden om i dette projekt. Den viden ville kunne anvendes til risikovurdering af eksponeringstyper i andre arbejdsmiljøer. Sammenhæng med de nationale arbejdsmiljømål: Projektet hører under kemisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for farlig kemi på arbejdspladsen. Det gør det fordi projektet har til formål at opnå viden om: • Nuværende typer og niveauer af eksponering • Hvilke arbejdsopgaver/værker/brændselstyper der medfører særlig risiko for problematiske biologiske eksponeringer. • Sammenhæng mellem biologiske eksponeringer og inflammationsmarkører og tidlige tegn på helbredseffekter for alle deltagere fra anlæggene. • Helbredseffekter af kumuleret biologisk eksponering for 2004-6 kohorten.