Baggrund
Københavns kommune vil afprøve om det er muligt at mælkekartonner, pizzabakker og andet pap kan komme i samme skraldecontainer - som tømmes hver 8. uge. Problemerne ved dette kan være vækst af skimmelsvampe og sygdomsfremkaldende bakterier og endotoksin-dannende bakterier som aerosoliseres, når affaldet tømmes i skraldebilerne og på genbrugsanlægget.Vi har i 2015 målt skraldemænds eksponering for skimmelsvampe, endotoksin og bakterier ved indsamling af husholdningsaffald. En del af disse resultater er publiceret, den publicerede del viser eksponeringsniveauer for svampe og bakterier og hvilke arter af svampe og bakterier medarbejderne blev eksponeret for. Undersøgelsen viste også, at svampe og bakterier blev transporteret med medarbejderne ind i førerhuset således, at de ikke kun blev eksponeret ved selve indsamlingsarbejdet, men også inde i førerhuset 1.Skraldemændene der indgik i projektet indsamlede forskellige typer affald, herunder dagrenovation og pap/papir. Eksponeringen var forskellig ved indsamling af dagrenovation og pap/papir, både mht. hvilke bakterier og svampe medarbejderne blev eksponeret for og mht. eksponeringsniveau (Fig. 1 og 2