Fysiske arbejdskravs betydning for udvikling af muskel- og skeletbesvær

Årsagerne til udvikling af muskelskeletbesvær er multiple og sammensatte. Det er solid dokumentation for at socioøkonomiske forhold, genetiske faktorer og livsstil har betydelig indvirkning på udvikling af muskelskeletbesvær. Dette har gjort at flere fremtrædende internationale og danske forskere har stillet spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad og ved hvilken eksponeringsmængde fysiske arbejdskrav har betydning for udvikling af muskelskeletbesvær. Tvivlen er yderligere forstærket ved, at der mangler troværdig dokumentation for, at fysiske arbejdskrav øger risiko for muskelskeletbesvær. Det skyldes hovedsagligt, at de eksisterende studier angående fysiske arbejdskrav og risiko for muskelskeletbesvær er baseret på studier med få personer, målinger eller observationer over korte perioder af arbejdsdagen, metoder af ringe troværdighed (selvrapporteret information) eller manglende prospektiv opfølgning på udvikling af muskelskeletbesvær. Den manglende videnskabelige dokumentation for sammenhængen mellem fysiske arbejdskrav og muskelskeletbesvær giver usikkerhed omkring det forebyggende arbejdsmiljøarbejde for at reducere muskelskeletbesvær, og kan således medføre at muskelskeletbesvær udvikles til et endnu større samfundsproblem.

Overordnet vil projektet viderebringe nuværende kundskab på 3 områder der vil kunne gøre forebyggelse af muskelskeletbesvær mere effektiv for individ, virksomheder og samfund:

1) Give pålidelig og præcis viden om risiko for muskelskeletbesvær fra fysiske arbejdskrav, som også kan bruges til at afdække dosis-respons forhold (hvor meget øgning i fysiske arbejdskrav medfører ændringer i risiko for muskelskeletbesvær).

2) Give viden om betydningen af øvrige faktorer (fx køn, alder, fysisk kapacitet, ergonomi, psykosociale faktorer) for sammenhængen mellem objektive målte fysiske arbejdskrav og muskelskeletbesvær. Dette kan fx være at undersøge risiko for muskelskeletbesvær fra fysiske arbejdskrav blandt forskellige aldersgrupper, køn og fysiske kapaciteter (se nedenstående model).

Projektet har således 3 tilsvarende overordnede forskningshypoteser:
1) Det er et positivt dosis-respons forhold mellem en række fysiske arbejdskrav (fx arbejdstid med armer over skulderhøjde, ensidig gentaget arbejde, foroverbøjet overkropsarbejde) og udvikling af muskelskeletbesvær.
2) En række faktorer (fx køn, alder og fysisk kapacitet) har en signifikant betydning for sammenhængen mellem fysiske arbejdskrav og muskelskeletbesvær.

Dette søges opnået ved at gennemførelse af objektive målinger af fysiske arbejdsbelastninger over flere døgn på ca. 1.000 erhvervsaktive indenfor transport-, industri- og rengøringsbrancherne. Ud fra power-beregning, behøves objektive målinger på 700 medarbejdere i produktionen. Dette gennemføres i forbindelse med 3F’s Forebyggelsesfondsstøttede projekt ”Ulighed i sundhed” der allerede er støttet med 11 millioner kroner. Disse arbejdstagere bliver løbende opfulgt med hensyn til udvikling af muskelskeletbesvær med SMS, samt ved en tilbagemelding til den enkelte deltager og dataindsamling på virksomhederne efter 12 måneder.