Uønsket seksuel opmærksomhed (USO) fra ledere og kollegaer

Uønsket seksuel opmærksomhed (USO) fra ledere og kollegaer er forbundet med lavere jobtilfredshed, højere sygefravær og flere depressive symptomer.

Formålet med projektet er derfor at udvikle redskaber til at forebygge og håndtere USO. Projektet omfatter:
•Et valideret monitoreringsværktøj, som skal bidrage med mere nuanceret viden om USO
•En vejledning (udarbejdet i samarbejde med udvalgte arbejdspladser) til ledere, arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) og tillidsrepræsentanter (TR), som skal bidrage til en systematisk og organisatorisk indsats
•Et dialogspil til ledere og medarbejdere, som skal hjælpe med at italesætte USO
•Businesscases som bidrager med viden om økonomiske omkostninger og mulige besparelser ved en systematisk og organisatorisk indsats
•Viden om konsekvenserne for berørte medarbejdere.

I projektet tages udgangspunkt i en bred forståelse af USO, som omfatter et kønskrænkende arbejdsmiljø, uønskede seksuelle tilnærmelser og seksuel tvang. Samtidigt kan USO ses som en form for negativ adfærd, og forebyggelse handler derfor også om klare normer og værdier på arbejdspladsen.
Med den verdensomspændende #MeToo-kampagne er USO for alvor kommet på dagsordenen, men der er stor usikkerhed om forekomsten, da forskellige metoder giver forskellige resultater. Samtidigt er USO et tabu, og mange fravælger at fortælle deres fagforening eller leder om krænkelser.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøgennemfører de mest systematiske målinger af forekomsten. Opgørelsen baseres på et spørgsmål, hvor respondenterne angiver, om de har været udsat for seksuel chikane. Ulempen ved denne metode er, at respondenterne selv definerer, hvornår det er seksuel chikane. Det er et problem, fordi mange er tilbageholdende med at kategorisere krænkende hændelser som chikane. Derfor vil vi udvikle og validere et monitoreringsværktøj til måling af USO, baseret på det amerikanske Sexual Experience Questionnaire.
Sammen med fire arbejdspladser vil vi udvikle en vejledning om, hvordan arbejdspladsen kan forebygge og håndtere USO. De deltagende arbejdspladser inddrages gennem et aktionslæringsforløb, hvor de aktivt skal arbejde med at udvikle eller revidere deres politikker/retningslinjer. Dette arbejde vil indgå i vejledningen som konkrete eksempler og cases. Derudover vil vejledningen indeholde personlige beretninger, der illustrerer konsekvenser og dilemmaer for medarbejderne udsat for USO (baseret på 15 kvalitative interview med medarbejdere udsat for USO) og økonomiske beregninger af besparelsespotentialet ved en forebyggende indsats (basereret på interview med 15 arbejdspladser).Vejledningen suppleres med et dialogspil, som skal bidrage til italesætte normer og kulturer på arbejdspladsen gennem konkrete eksempler på dilemmaer, som medarbejderne skal forholde sig til. Dialogspillet udvikles på baggrund af de kvalitative interview og testes blandt de deltagende arbejdspladser, som led i aktionslæringsforløbet.