Arbejdsmiljø og fastholdelse på arbejdsmarkedet til efter folkepensionsalder

Sammenfatning
Arbejdsmiljøet har stor betydning for om den enkelte seniormedarbejder bliver på arbejdsmarkedet til efter pensionsalder.

1. Fysisk hårdt arbejde (løfte- og bærearbejde, tungt og anstrengende arbejde) nedsætter sandsynligheden for en seniormedarbejder bliver på arbejdsmarkedet til efter folkepensionsalder med ca. en tredjedel.
2. Positivt psykosocialt arbejdsmiljø (udviklingsmuligheder, indflydelse, anerkendelse, information, lavt arbejdstempo, tid nok) øger sandsynligheden for, at en seniormedarbejder bliver på arbejdsmarkedet til efter folkepensionsalder med ca. 80%.
Arbejdsmiljøet har også betydning for, om folk forlader arbejdsmarkedet tidligt, dvs. før 64 år.
3. Fysisk hårdt arbejde (løfte- og bærearbejde, tungt og anstrengende arbejde) nedsætter sandsynligheden for en seniormedarbejder bliver på arbejdsmarkedet til 64 år med ca. en tredjedel.
4. Positivt psykosocialt arbejdsmiljø (anerkendelse, indflydelse, information, udviklingsmuligheder, lavt arbejdstempo, tid nok) øger sandsynligheden for, at en seniormedarbejder bliver på arbejdsmarkedet til 64 år med ca. 50%.
Det er overordnet de samme faktorer, der er vigtige før og efter folkepensionsalder. Inden for det psykosociale arbejdsmiljø, er det især mulighed for at lære nyt, indflydelse og anerkendelse af ens arbejde, som har betydning for fastholdelse.
Vi fandt ikke, at der var forskel i det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for folk med stillesiddende arbejde og folk med fysisk betonet arbejde. Vores resultater viser, at godt psykosocialt arbejdsmiljø er vigtigt for fastholdelse uafhængigt af om folk har fysisk betonet arbejde eller ej.
Seniorer med lang videregående uddannelse bliver længere tid på arbejdsmarkedet end seniorer med kort uddannelse. Forskellen var dog ikke signifikant i analyser, hvor vi justerede for arbejdsmiljøet, og vi fandt ingen større forskelle i det psykosociale arbejdsmiljøs betydning i forskellige uddannelsesgrupper.
Økonomi er ofte en afgørende faktor for, hvornår en seniormedarbejder trækker sig tilbage. I dette studie undersøgte vi betydningen af efterløn for fastholdelse og fandt:
5. Muligheden for at gå på efterløn nedsætter sandsynligheden for, at seniormedarbejderne arbejder som 64-årig med ca. en tredjedel%.
Arbejdsmiljø og økonomi interagerer i forhold til tilbagetrækning. Hvis en seniormedarbejder ikke kan gå på efterløn, fastholdes personen selvom arbejdsmiljøet er dårligt.
Overordnet set, viser dette studie, at forbedringer af både det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø har stort potentiale for at bidrage til fastholdelse af seniormedarbejdere på arbejdsmarkedet – både før og efter folkepensionsalderen.