Lederes sikkerhedspraksis og betydning for forbedret sikkerhed og sikkerhedsklima på byggepladser: Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden (Projekt 21‐2016‐03)

Ansatte i bygge- og anlægsbranchen fortsætter med at være en udsat gruppe med stor risiko for arbejdsulykker, fysisk nedslidning og førtidspensionering. Tidligere interventionsprojekter på byggepladser i Danmark har undersøgt effekten af individuel coaching af formænd, sikkerhedskoordinatorer, kommunikationstræning til formænd og workshops til sjak og deres sikkerhedsgruppe. Formålet med denne rapport er at beskrive resultater og produkter fra dels et Ph.d.-projekt og dels et hovedprojekt om ledelsesbaserede tiltag til forbedring af sikkerhedskommunikation, sikkerhedsniveau og sikkerhedsklima på tre byggepladser. Projektet startede i 2016, men blev afbrudt og redefineret på grund af COVID-19 restriktioner.

Ph.d.-projektet bygger på tre studier med fokus på, hvordan byggepladslederne integrerer sikkerhed i deres daglige operationelle aktiviteter og de spændinger, de møder i deres stræben efter at opfylde modsatrettede mål og krav. Det første studie viser, at lederne er i stand til at bygge bro over (tilsyneladende) konfliktende krav i deres arbejde ved at gøre brug af deres professionelle dømmekraft i den konkrete praksis. Det andet studie belyser, hvordan lederne positionerer sig som succesfulde ledere, og det får derved vist ledernes motivation for arbejdsmiljøledelse. Dog viser det også, at ledere kan have svært ved at kombinere modstridende identiteter, og at de ”bøjer” de identiteter, de bærer rundt på, og tilpasser dem til den konkrete situation, for at kunne løse et bestemt sikkerhedsproblem. Det tredje studie viser, at lederne og medarbejderne ”forhandler sikkerhed” ved at ”brokke sig”, samt at sikkerhedsproblemer kan være et ”sikkert rum” (safe space) for faglig uenighed. De tre studier illustrerer vigtigheden i at overskride ”enten-eller”-forståelsen af sikkerhed, dvs. enten sikkerhed eller produktion eller kvalitet, idet det viser sig muligt for ledere at kunne integrere arbejdssikkerhed med andre organisatoriske mål. Ph.d.-projektet advokerer således for en komplementær ”både-og” arbejdsmiljø-ledelsesstrategi, som er hele grundlaget for at kunne integrere arbejdsmiljø med andre organisatoriske mål. For at udvikle arbejdsmiljøledelsen inden for byggebranchen hen imod mere dynamiske og fleksible tilgange kan ledere, og medarbejdere have brug for at kunne håndtere sikkerhed med brug af mere kreative løsninger, og i nogle tilfælde mindre regelbundne løsninger.

Hovedprojektet afprøvede et tilpasset sikkerheds-kommunikation, planlægning- og træningsprogram (herefter ”Toolbox-træning”), samt blev ugentlige coaching, feedback og status på sikkerhedsarbejdet givet til sjaklederne (formænd eller sjakbajs). En tilpasset to timers udgave af ”Toolbox-træning” workshops blev givet til de ledere og funktionærer, som arbejdede på de tre byggepladser. Derudover fik pladsernes centrale ledere coaching og feedback. Data blev indsamlet ugentligt i fem til seks uger før og efter workshoppen i form af kommunikation om sikkerhed mellem sjakmedlemmer og deres nærmeste leder (n = 844 mini interviews), sikkerhedsklima (n = 67 respondenter) samt ved systematiske observationer af sikkerhedsforhold og -adfærd på pladserne (n = 7122 observationer). Interventionsdelen af projektet blev ikke implementeret som tiltænkt, da det ikke var muligt, at opnå de nødvendige forudsætninger for et effektivt Toolbox-træningsforløb, på de tre byggepladser. Dette handler bl.a. om at de nødvendige forudsætninger for byggepladsledernes praktiske arbejdsmiljøansvar og forpligtigelser ikke var tilstede.

På baggrund af projektets resultater og praktiske erfaringer blev der udviklet seks ”inspirationsark” til ledere på byggepladser, med konkrete forslag til at få gang i diskussioner om forebyggelse af de hyppigste arbejdsulykker i byggeriet, samt lærlinges sikkerhed og læring af arbejdsulykker. Derudover blev der i projektet, ved starten af COVID-19 nedlukninger og gradvis genåbninger, udviklet et COVID-19 sikkerhedsrunderingsskema, som blev offentliggjort i 2020.