Long working hours and health in Denmark: a post hoc analysis of three cohort studies

Lange arbejdstider og helbred i Danmark: en post hoc analyse af tre kohortestudier

Af Harald Hannerz, NFA

Kort resumé
Formål: Foreliggende studie sigtede for det første på at estimere relative risici for hhv. mentale helbredsproblem, ulykkesrelateret skade og forhøjet blodtryk, som kontinuerlige funktioner af den ugentlige arbejdstid blandt lønmodtagere i den generelle befolkning i Danmark. For det andet at bruge disse skøn til at belyse spørgsmålet om, hvor lang en arbejdsuge skal være, før den bliver for lang set fra et samfundsmæssigt perspektiv.

På individniveau er det almenkendt, at en medarbejders sædvanlige arbejdstid kan udgøre en sundhedsfare, hvis den er for lang til at give tilstrækkelig tid til søvn og restitution. Det er desuden sund fornuft, at grænsen for, hvornår arbejdsugen bliver for lang, afhænger af, hvem du er, hvad du arbejder med, og hvad du laver i din fritid. For eksempel kan en ældre videnskabsmand muligvis udføre spændende forskning i 60 timer om ugen uden forhøjede sundhedsrisici, men hvis den samme person var ansat som flyttemand, så er det muligt, at en 10-timers arbejdsuge (2 timer om dagen, 5 dage om ugen) ville være for lang til at tillade tilstrækkelig restitution mellem arbejdsskift.

I et samfundsmæssigt perspektiv kan en arbejdsuge anses for at være for lang, hvis sikkerheds- og sundhedsrisiciene blandt lønmodtagere med sådanne arbejdsuger er væsentlig højere end ditto blandt fuldtidsansatte med normal arbejdstid efter justering for relevante kovariater.

Metode: Analyserne var udformet som kohortestudier. Oplysninger om ugentlig arbejdstid stammede fra arbejdskraftsundersøgelserne i årene 2000-2013. Opfølgningerne blev gennemført gennem nationale registre. Referencen (normal arbejdstid) blev fastsat til 37 timer om ugen. Relative risici blev estimeret og fortolket i overensstemmelse med en modificeret version af Monsons guide, hvor en relativ risiko i det åbne interval 0,83 til 1,2 er klassificeret som 'ingen sammenhæng' (sammenhængen er for svag til at kunne påvises i observationsstudier). Samtlige analyser blev justeret for alder, køn, socioøkonomisk status, natarbejde og kalendertid. Analyserne af ulykkesrelaterede skader blev yderligere justeret for branchegruppe.

Resultat: De estimerede relative risici samt de øvre og nedre grænser af de dertilhørende 95 % sikkerhedsintervaller lå inden for Monsons ”ingen sammenhænge-zone” i hele intervallet 32 – 64 arbejdstimer om ugen for alle de undersøgte udfaldsmål. Dette tyder på, at i et samfundsmæssigt perspektiv er effekten af den ugentlige arbejdstid på risici for disse typer af sygelighed ubetydelig i hele intervallet 32 – 64 timer om ugen.

Diskussion: Da der er tale om et observationsstudie og ikke et randomiseret kontrolleret forsøg, er der flere mulige forklaringer på den manglende effekt i intervallet 32 – 64 arbejdstimer om ugen. Det er f.eks. muligt, at en arbejdsuge på 64 timer er kort nok til at give tilstrækkelig tid til søvn og restitution for de fleste af de lønmodtagere, der har valgt at arbejde så mange timer. Det er også muligt, at selektionseffekter "de bredeste skuldre bærer den tungeste byrde" har opvejet potentielt skadelige effekter af lange arbejdstider. Uanset hvad, tyder fraværet af en effekt i intervallet 32 – 64 arbejdstimer om ugen på, at en selvvalgt ugentlig arbejdstid på op til 64 timer ikke udgør et generelt sikkerheds- og sundhedsproblem set fra et samfundsmæssigt perspektiv i Danmark. Det skal dog bemærkes, at fraværet af en generel effekt ikke udelukker muligheden for, at lange arbejdstider kan være forbundet med skadelige effekter i subgrupper af den danske arbejdsstyrke.

Kort perspektivering
For at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed foreskriver EU's arbejdstidsdirektiv, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en arbejdstageres
gennemsnitlige arbejdstid for hver syv-dages periode, inklusive overarbejde, ikke overstiger 48 timer.

Medlemsstaterne kan dog fravælge denne regel på betingelse af, at de generelle principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed overholdes. Et fravalg giver dog ikke en arbejdsgiver mulighed for at pålægge medarbejdere at arbejde mere end i gennemsnit 48 timer om ugen mod deres vilje. Desuden tillader den ikke en arbejdsgiver at diskriminere ansatte, der ikke er villige til at give deres samtykke til at arbejde mere end 48 timer.

Medlemsstaterne kan beslutte at fravælge 48-timers reglen uden at angive en øvre grænse for den ugentlige arbejdstid for de ansatte, der giver samtykke til at arbejde i mere end 48 timer om ugen. Medlemsstaterne kan også beslutte at fravælge reglen med den betingelse, at den gennemsnitlige arbejdstid for hver syvdagesperiode, inklusive overarbejde, ikke overstiger f.eks. 60 timer. Alternativt kan de beslutte sig for at beholde reglen.

Nærvarende undersøgelse belyser spørgsmålet om, hvor lang en arbejdsuge skal være, før den bliver for lang ud fra et samfundsmæssigt perspektiv og er derfor især af interesse for alle, der sigter mod at opnå evidensbaserede beslutninger om 48-timers reglen i EU's arbejdstidsdirektiv.

Anbefalinger til yderligere forskning
Oplysningerne i artiklens grafer udgør evidens mod forestillingen om en væsentligt forhøjet hyppighed af sikkerheds- og sundhedsproblemer blandt lønmodtagere, der vælger at arbejde op til 64 timer om ugen sammenlignet med lønmodtagere med normal arbejdstid, efter justering for relevante kovariater. Denne type information er værdifuld for alle, der sigter mod at opnå evidensbaserede arbejdstidsbestemmelser. Undersøgelsen blev imidlertid udført post hoc, og den var for lille til at give evidens for eller imod forestillingen om forhøjet hyppighed af helbredsproblemer blandt lønmodtagere, der vælger at arbejde mellem 65 og 80 timer om ugen. Fremtidig forskning bør derfor sigte mod at styrke evidensen af nærværende undersøgelse gennem gentagelse af analyserne i et større datasæt. Desuden foreslås, at fremtidig forskning bør sigte mod at konstruere grafer svarende til dem i denne artikel også for andre sikkerheds- og sundhedsudfald, f.eks. langvarigt sygefravær.

Reference
Hannerz H. Long working hours and health in Denmark: a post hoc analysis of three cohort studies. BMC Public Health. 2024 Nov 23;24(1):3259. doi: 10.1186/s12889-024-20754-9. PMID: 39580407; PMCID: PMC11585935. https://bmcpublichealth.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12889-024-20754-9