Samarbejde om sikkerhed. Afslutningsrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Byggebranchen er stadig en af de brancher, der har flest arbejdsulykker, og det har vist sig svært at gennemføre tiltag, der forebygger ulykker og forbedrer arbejdsmiljøet. Et af de bærende elementer i arbejdsmiljøarbejdet er, at det skal løses i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, hvilket kan være udfordrende i byggebranchen grundet byggeriets konstante forandringer, ændringer i arbejdsopgaver og kompleksitet, samt ledelses- og ansættelsesforhold. Ledelse og medarbejdere deltager i det formelle samarbejde om sikkerhed i eksempelvis arbejdsmiljømøder, men i dagligdagen kan forskellige roller, opgaver og opfattelser af, hvad der skaber god sikkerhed på pladsen, være meget forskellige og indimellem skabe konflikter.

Formålet med dette projekt har været at undersøge forskellige professionsgruppers opfattelse af sikkerhed i byggeriet, herunder deres forklaringer på, hvorfor ulykker sker, og deres opfattelse af risiko, for derigennem at kunne belyse, hvilken betydning disse forskelle har for samarbejde om sikkerhed og sundhed på byggepladser. Projektet er gennemført som et kvalitativt multicase-studie.

Dataindsamlingen foregik via deltagerobservation og semistrukturerede interviews med bygherre, arbejdsmiljøprofessionelle, byggeledere, arbejdsmiljøkoordinatorer, formænd, sjakbajs samt håndværkere på to store byggepladser.

Resultaterne viser, at opfattelserne af sikkerhed og risiko kan inddeles i: 1) en rationel, logisk tilgang baseret på formel viden, og 2) en relationel, intuitiv opfattelse af sikkerhed, der i højere grad er baseret på uformel, erfaringsbaseret viden. Sikkerhedsopfattelserne er knyttet til faglig baggrund/uddannelse, men har også at gøre med graden af nærhed til det praktiske arbejde på pladsen. Det betyder, at sikkerhed og risici er meget konkret for håndværkere og mere abstrakt for arbejdsmiljøprofessionelle og ledelse.

For aktører med en rationel opfattelse af sikkerhed er opnåelse af sikkerhed overvejende et spørgsmål om at kontrollere risici og overholde regler. For aktører med en relationel opfattelse af sikkerhed opnås sikkerhed derimod gennem tillid til kollegaer, ledelsen og det materiel, man arbejder med. Resultaterne
peger endvidere på, at ledelsen trækker på forskellige tilgange ift. forebyggelse på byggepladsen, nemlig håndhævelse af regler eller inddragelse af medarbejderne. Forsøg på at inddrage og engagere medarbejderne opfattes dog ikke nødvendigvis som sådan af håndværkerne, men ses snarere som udøvelse af en mere raffineret form for kontrol af sikkerheden. Når inddragelsen opfattes på denne måde, kan det underminere den tillid, som håndværkerne opfatter som afgørende for sikkerheden.

Resultaterne fra projektet peger på, at sikkerhed opfattes forskelligt og er knyttet til forskellige vidensformer og praksisfællesskaber. Det kan blandt andet betyde, at arbejdsmiljøkoordinatoren eller formanden ikke tænker sikkerhed som en her og nu-situation, men som en del af en længere planlægning. Samtidig er det vigtigt for håndværkerne, at opståede problemer løses her og nu. Dermed
er det afgørende, at ledelsen er til stede og praktiserer en form for samarbejde, der gør, at de ser, opfatter og løser de løbende problemer. På denne måde, kan de understøtte den tillidsrelation, der er afgørende for håndværkerne, og skabe en balance i samarbejdet om sikkerhed, som inddrager både rationelle og relationelle opfattelser af sikkerhed. Dette kan potentielt styrke samarbejdet om sikkerhed, og forebygge ulykker i byggebranchen.