EN - Det undersøges om udsættelse for nanopartikler (fx nano-TiO2 eller kulbaserede nanopartikler som carbon black og carbon nanotubes) i fostertilstanden giver øget kromosom instabilitet (en følsom markør for ændringer i arvematerialet) hos mus. Det udføres i samarbejde med Carole Yauk, Health Canada. Vi har for nyligt fundet, at carbon black er mutationsfremkaldende i celler [4], selvom carbon black ikke indeholder PAH’er. Det betyder at det er kulpartiklen, og ikke stoffer, der er bundet til overfladen af partiklen, der øger mutationsfrekvensen. Tidligere fund efter prænatal udsættelse for dieselpartikler indikerer, at sæd og æg under meiosen kan være særligt følsomme overfor partikel-medieret kromosom instabilitet, som derfor nedarves til afkommet, hvilket kunne prædisponere både for kræft og medfødte misdannelser.
Den PhD studerende foretager 2 avlsforsøg med afkom af mus, der blev eksponeret in utero med nanopartikler