EN -FRISK - Forebyggelsesfonden

EN - Projektets målgruppe er SOSU’er i ældreplejen. Gruppen har høje fysiske arbejdskrav, høj prævalens af MSB og store konsekvenser af MSB (nedsat arbejdsevne, højt sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet). Der er derfor behov for effektive forebyggelsesstrategier til MSB. Effektive interventioner har hidtil været målrettet job med stillesiddende arbejde, relativt godt helbred og høj uddannelse. For lavtuddannede med stort behov for at forebygge MSB, er interventionerne karakteriseret af lav deltagelse og ringe effekt. I mange virksomheder fungerer arbejdsmiljø¬organisationen uafhængigt af produktionen og HR udviklingstiltag. Den ringe deltagelse og effekt kan derfor bunde i manglende opbakning fra den daglige ledelse og manglende organisatorisk integration. Som implementerings¬strategi er der evidens for god effekt af at kombinere individuelle interventioner med inddragelse af organisationen.

MSB har multifaktorielle årsagsmekanismer og kræver en flerstrenget indsats. Hidtil har interventioner for SOSU’er fokuseret på primær forebyggelse (hensigtsmæssige arbejdsstillinger og brug af hjælpemidler). De traditionelle ergonomiske tiltag har hidtil ikke haft den ønskede effekt på MSB, muligvis pga. ringe implementering. I flere reviews af ergonomiske interventioner understreges vigtigheden af at de involverede parter er aktive medspillere, en såkaldt participatorisk tilgang. Mens ergonomiske interventioner har givet modstridende resultater, er der mere konsistente positive effekter af fysisk træning, som anbefales centralt i reducering af MSB. Effekter af træningstiltag er ligeledes afhængige af regelmæssig deltagelse og god implementering i organisationen. Der er også behov for virkemidler til håndtering af eksisterende MSB og dets konsekvenser (fx nedsat arbejdsevne og sygefravær). Litteraturen indikerer, at tilpasning af arbejdspladsen og -processer, aktiv ledelse og fysisk træning er vigtig for medarbejdere med MSB. Derudover har SOSU’er med ondt i ryggen og angst for at bevæge sig, af frygt for konsekvensen af smerten, øget risiko for sygefravær sammenlignet med kolleger med ondt i ryggen men uden denne frygt. I den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte rapporterer SOSU’er signifikant højere angst for bevægelse ved smerte end gennemsnittet af danske arbejdstagere. Kognitiv adfærdsterapi, tilpasset personer i arbejde (kognitiv adfærdstræning), anbefales, da der ses positiv effekt på smerteadfærd, reduktion af kroniske smerter samt tilbagevenden til arbejde blandt personer med MSB.

Projektets formål er at undersøge effektiviteten (effectiveness) af en flerstrenget intervention for at forebygge muskelskeletbesvær (MSB) blandt social- og sundhedsassistenter og -hjælpere (SOSU’er). Den flerstrengede intervention består af participatorisk ergonomi, fysisk træning og kognitiv adfærdstræning. Implementeringsstrategisk gennemføres indsatsen med en kombination af medarbejderinddragelse og aktiv involvering af ledelse og organisation, så alle niveauer på arbejdspladsen får redskaber til at forebygge og håndtere MSB og dets konsekvenser.

Projektet gennemføres som et cluster-randomiseret kontrolleret studie ud fra et stepped-wedge design med 4 grupper af ca. 4-7 clusters i hver gruppe (hver cluster består af 20-30 medarbejdere), som indgår i projektet på 4 forskellige tidspunkter. Grupperne fungerer som kontrol frem til deres indtræden i interventionen. Hver gruppe modtager interventionen, som varer 3 måneder.

Projektet vil kunne give konkrete veldokumenterede redskaber til forebyggelse og reduktion af muskelskeletbesvær og dens konsekvenser blandt SOSU’er.