Det overordnede formål med projektet er at undersøge hvordan oplæring og instruktion af unge i sikkerhed skal udformes for at kunne bidrage til at reducere risikoen for at unge kommer til skade i arbejdet. Vi ved at de første måneder på arbejde er de farligste1, især for de unge. Vi ved også at unge er en meget differentieret gruppe. Projektet vil derfor undersøge læringsforløb for forskellige kategorier af unge de første tre måneder på deres nye arbejdsplads, samt udarbejde forslag til nye former for læringsforløb rettet mod oplæring og instruktion i sikkerhed, der tager højde for unges arbejdspraksis og risikoforhold.
Formål
Projektet vil undersøge følgende spørgsmål: Hvordan lærer unge sikkerhed de første 3 måneder på deres arbejdsplads? Er unges læringsforløb i relation til sikkerhed tilstrækkelige i forhold til at håndtere risikoforhold i deres arbejde? Hvordan kan oplæring og instruktion i sikkerhed konkret udformes til forskellige kategorier af unge i deres første tid på deres arbejdsplads? Disse spørgsmål besvares på tværs af tre brancher, nemlig metalindustri, social og sundhedsområdet samt detailhandlen, der dels repræsenterer forskellige arbejdspladskulturer, og dels repræsenterer seks kategorier af unge på arbejdsmarkedet, nemlig faglærte, elever/lærlinge, sabbatår ungarbejdere, studerende i arbejde, uddannelses-drop-outs samt vikarer. Disse seks kategorier af unge repræsenterer meget forskellige forudsætninger og læringsforløb, og har meget forskellige risikoprofiler i deres arbejde3. Med læringsforløb forstås i denne sammenhæng den formelle og uformelle læring som unge gennemgår på deres arbejdsplads, der har betydning for deres sikkerhed. Unge i dette projekt omfatter unge i aldersgruppen 18-24 år. Projektet fokuserer på to overordnede typer af læringsforløb. Dels fokuseres på erfaren-til-ung oplæring og instruktion, som er gængs praksis inden for metalindustri samt social og sundhed, hvor ældre erfarne medarbejdere oplærer og instruerer unge, ofte som en form for sidemandsoplæring. Dels fokuseres på ung-til-ung oplæring og instruktion, som er en udbredt praksis inden for detailhandlen, og ofte overses som en meget udbredt læringspraksis. Sidstnævnte læringspraksis er karakteriseret af at unge primært arbejder uden supervision fra ældre medarbejdere og ofte arbejder uden for normal arbejdstid. Her er etableret et samarbejde med Forskningsdiretør Robin Baker, fra Center for Occupational and Environmental Health, University of California, Berkeley, og hendes forskning og praksis i relation til teen peer education programmet i USA. Det bygger på ideen om at kvalificere udvalgte grupper af unge ansatte som instruktører/ambassadører der gives særlige kompetencer i arbejdet med at instruere og oplære andre unge ansatte. For begge typer af læringsforløb udvikles konkrete forslag til nye former for læringskoncepter med henblik på at forbedre sikkerhedsviden og arbejdspraksis i relation til unges arbejde.BaggrundI dansk og europæisk sammenhæng har der været stigende fokus på unges arbejdsmiljø, bl.a. fordi de har en overhyppighed af arbejdsulykker, og unge er udpeget som et særligt fokusområde i regeringens arbejdsmiljøstrategi frem til 2020. Fra SAFU projektet (AMFF-projekt nr.: 12-2010-09) er der bl.a. etableret viden om unge som en meget differentieret gruppe, med meget forskellige risikoforhold og perspektiver i deres arbejde. Nogle kommer med et langsigtet perspektiv, som elev eller lærling der skal uddanne sig inden for området, andre passerer kortvarigt et studenterjob hvor de arbejder ’24/7’, og ’uddannelses drop-outs’ der har de mere fysisk krævende arbejdsopgaver. Den mere formelle instruktion og oplæring der gives til unge og nyansatte varierer ligeledes i indhold, kvalitet og varighed. I en dansk sammenhæng er der skrevet en enkelt rapport for Arbejdsmiljørådet, der opdeler den formelle oplæring og instruktion af unge i 3 såkaldte idealtyper. Kort sagt kan de tre typer instruktion og oplæring opsummeres som følgende; 1) ad hoc og personafhængig introduktion, 2) fast procedure for introduktion og 3) fast rutine i form af sidemandsoplæring, men ingen nedskrevne procedurer.Ydermere er det vigtigt at understrege, at unge arbejdstageres måder at gøre risiko og arbejdsmiljø på, skal ses som en social praksis, der giver de unge adgang til at fremvise mestring af og tilpasning til de normer, rutiner og praksisser, der allerede findes på deres arbejdspladser. Der er her tale om en uformel læring der kan have stor betydning for unges faktiske sikkerhedspraksis. Oplæring, instruktion og opfølgning som forebyggelse af arbejdsulykkerDen internationale litteratur viser ingen eller en sparsom effekt af sikkerhedstræning på forebyggelse af arbejdsulykker. Dette er iøjnefaldende set i forhold til de ressourcer der anvendes til træning i arbejdsmiljøarbejdet, samt at viden, oplæring, instruktion og opfølgning, kan ses som klassiske og veletablerede tiltag i sikkerhedslæring og forebyggelse af arbejdsulykker, herunder arbejdsskader blandt unge. Det må formodes at de læringsforløb unge gennemgår i Danmark ikke adskiller sig fra ovennævnte, og dermed må det antages at de ikke er tilstrækkelige til at forebygge unges arbejdsulykker. Men vi kender ikke indholdet af læringsforløb for unge i Danmark, og især ikke de tre første måneder af de unges tid på en arbejdsplads. Vi ved dog at mange virksomheder har formelle læringstiltag til oplæring og instruktion af unge og nye medarbejdere i sikkerhed på arbejdspladsen.Internationale studier vedrørende instruktion og oplæring fokuserer på udbredelsen af sikkerhedstræning (’safety training’), samt effekten af denne træning. I studierne skelnes der mellem ’on the job training’ og ’classroom/school-based traning, ligesom der skelnes mellem formelle strukturerede sikkerheds træningsprogrammer og mere uformel ’supervisor/mentorship traning’. De nævnte studier fokuserer på den formelle oplæring og instruktion af nye medarbejdere og lærlinge, mens nogle fokuserer på træning af ledere. Der skelnes således mellem den formelle læringssituation, som repræsenterer en mere kognitiv forståelse af læring, og så den mere uformelle læring af sikkerhed i daglig praksis, der repræsenterer en kropslig og praksisbaseret læring. I en tidlig gennemgang af litteraturen viste Hale (1984) at der ikke var nogen klar effekt af den formelle sikkerhedstræning. I en senere litteraturgennemgang af effekten af sikkerhedstræning konkluderer Robson (2012), at der i bedste fald er en lille effekt af sikkerhedstræning på sygdomme og skader i arbejdet, når oplæring, introduktion og opfølgning (training) står alene som forebyggende tiltag. Dette er i overensstemmelse med SIPAW projektet, der viste at instruktion og læring ikke havde effekt, når det står alene som tiltag. I et bredere læringsteoretisk perspektiv kan vi hente mere generel viden om, hvordan sikkerhed læres gennem kontinuerlige situerede praksisser i en arbejdskontekst. Blandt tømrerlærlinge er det vist, hvordan konkret viden om farer og risiko ofte mister direkte relevans i det konkrete arbejde, fordi der altid er specifikke forhold (enten praktiske, sociale eller faglige) der gør overføring af regler og viden fra uddannelse til praksis tvetydig for lærlinge. Den læring som unge opnår gennem deres praktiske deltagelse i arbejdet, kan ses som en proces af videns tilegnelse, der er indlejret i deres arbejdspraksis. Arbejdspraksis udvikles i en social interaktion med ledere og kolleger, som også er vist blandt sosu- elever. Dette bredere praksisperspektiv på læring genfindes i den klassiske organisationsteori, hvor læring ses som en proces, hvor nye ideer og praksisser vinder indpas i organisationens daglige aktiviteter. Også i nutidig læringsteori og organisationsforskning kobles læring med organisatoriske forandringer. Dette indebærer at tavs viden40, om udførelse af arbejdet eller håndtering af sikkerhed, ekspliciteres som en del af en organisatorisk læringsproces, da denne viden vil afspejle de sikkerhedsmæssige normer og praksisser der er institutionaliseret på arbejdspladsen. I dette projekt anvendes dette bredere læringsperspektiv, idet den eksisterende viden om effekter af den formelle læring og instruktion i sikkerhed ser ud til at have ingen eller uklare effekter på arbejdsskader. Samlet set peger ovenstående på en række vigtige spørgsmål vedrørende oplæring, instruktion og opfølgning på unges sikkerhedspraksis. For det første, hvordan unge faktisk lærer sikkerhed i praksis, både formelt og uformelt (spørgsmål 1). For det andet sætter det spørgsmål ved om den oplæring og instruktion unge får til at håndtere risikoforhold er tilstrækkelig (spørgsmål 2). Projektet sætter særligt fokus på om den bredere uformelle læring understøtter den formelle sikkerhedslæring i arbejdet, idet unges arbejdsulykker og skader kan være relateret til organisatorisk indlejrede praksisser, eller til de idealtyper af læring og instruktion der er på arbejdspladserne. Det at arbejde hurtigt og effektivt kan i nogle organisationer være en måde at blive anerkendt som en god og kompetent ung medarbejder, også selvom det involverer en vis risiko i arbejdet. Dette kan være en barriere for, at unge arbejdstagere udvikler en hensigtsmæssig og sikker risikoadfærd. Disse forhold må tænkes med i udviklingen af instruktions- og læringsforløb for unge, samt tilpasses de forskellige kategorier af unge (spørgsmål 3). Oversigt over udvikling af læringsforløb for unge i forskellige brancher fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 1: Læringskoncepter til forskellige læringssituationer og kategorier af unge Type læringssituation Branche Kategori af unge Læringskoncept Erfaren til ung Metalindustri Social og sundhed Faglærte unge Elever/lærlinge Vikarer 3 læringskoncepter – ét for hver af de tre kategorier af unge Ung til ung Detailhandlen Sabbatår ungarbejdere, Studerende i arbejde Uddannelses-drop- outs Elever Faglærte unge 5 læringskoncepter ét for hver af de 5 kategorier af unge Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøetProjektet vil bidrage med ny viden om hvad der har betydning for unges læring af sikkerhed i de tre første måneder på deres arbejdsplads inden for detailhandlen, metalbranchen samt inden for social- og sundhedsområdet. Der udvikles nye læringskoncepter for sikkerhedslæring der inddrager både kognitive og kropslige læringstilgange samt den organisatoriske praksis. Dette gøres for to typer læringsforløb, dels ung-til-ung læring og dels erfaren-til-ung læring, for seks kategorier af unge. Disse koncepter og guidelines vil tage højde for de mangler der er i eksisterende tilgange, ved at basere oplæring, introduktion og instruktion af unge medarbejdere på det brede læringsbegreb, som projektet tager udgangspunkt i. Dette kan bidrage til at forbedre unges arbejdsmiljø, især de første måneder på deres nye arbejdsplads.Samlet vil projektet bidrage med en ny indsigt i sikkerhedslæring og instruktion af unge i arbejdslivet, herunder hvad der skal til for at denne læring og instruktion mest effektivt etableres for forskelige kategorier af unge. Læringskoncepterne kan efterfølgende danne udgangspunkt for systematiske tiltag til forbedring af unges viden og sikkerhed i arbejdet. En endelig implementering og evaluering af læringskoncepternes effekt på unges sikkerhed, fx i form af reducerede risici i arbejdet, vil indgå i et fremtidigt studie.MetodeDer er tale om en kvalitativ analyse af nuværende læringsforståelser, der ligger bag læring og instruktion af unge i sikkerhed, og disse læringsforståelser vurderes i forhold til det brede læringsbegreb, der anvendes i projektet. Studiet gennemføres som et kvalitativt multicase studie; hvor der udvælges 10 unge fra hver branche som udgangspunkt for dataindsamling. Studiet benytter hovedsageligt deltagerobservation og interviews som metode. Fokus i dataindsamling er de unges arbejdspraksisser. Deltagerobservationen foregår ved at forskeren følger de unge når de er på arbejde. Observationer af instruktion og oplæring giver en unik adgang til at analysere specifikke situerede praksisser på arbejdspladsen, hvor læring bliver til i relationen mellem den unge medarbejder og den person der giver instruktion/oplæring (jf. Forskningsspørgsmål 1). Observationerne nedskrives som såkaldte ’thick descriptions’, der er beskrivelser af hvad forskeren oplevede, fortolkede og beskrev om de begivenheder, som han/hun var vidne til og deltager i. Ud over deltagerobservationen gennemføres semistrukturerede interviews med de unge, kolleger og ledere, med henblik på at opnå forståelse af de unges oplevelse af oplæring og instruktion (jf. Forskningsspørgsmål 2). Ved at anvende kvalitative forskningsinterviews opnås viden om den interviewedes perspektiver på den oplæring og instruktion de har modtaget, samt de arbejdspraksisser de deltager i.På baggrund heraf udvikles en række læringskoncepter der tager udgangspunkt i de unges arbejdspraksis, herunder om de nuværende læringsforløb er tilstrækkelige gode – ift. det brede læringsbegreb som der anvendes i projektet. Dette indeholder også anvisninger på hvilke ændringer der er nødvendige for at øge unges sikkerhed i arbejdet, herunder hvilke principper eller teoretiske indsigter der er vigtige at følge. Dette kan ses som en form for ’best practice’ i forhold til læring og instruktion i sikkerhed på arbejdspladsen for forskellige kategorier af unge. KontaktSeniorforsker Johnny Dyreborg, NFA.SamarbejdeProjektet udarbejdes i et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Center for Ungdomsforskning (CeFU) og Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning (AMK Herning). Johnny Dyreborg, Seniorforsker, NFA (Projektleder) Mette Lykke Nielsen, Associate professor, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Regine Grytnes, Post.doc., Institut for Klinisk Medicin, Herning, Aarhus Universitet Kent Nielsen, Senior researcher, Institut for Klinisk Medicin, Herning, Aarhus Universitet Desuden er følgende to internationale forskere tilknyttet projektet: Silvia Gherardi, Professor, The Research Unit on Communication, Organizational Learning and Aesthetics (RUCOLA), University of Trento, Italy. Robin Baker MPH, Director, Research to Practice, Center for Occupational and Environmental Health, University of California, Berkeley. Tidsplan og finansieringProjektet forløber i 24 måneder fra første kvartal 2015 til fjerde kvartal 2016.Arbejdsmiljøforskningsfonden finansierer projektet med knap 2,4 millioner kr.FølgegruppeReferencer Binger U, Dyreborg J, hansen J & Thomsen B. Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 – en registerbaseret undersøgelse. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2013. Nielsen ML, Dyreborg J, Kines P, Ozmec MN, Nielsen KJ & Rasmussen K. Sikkert arbejde for unge (SAFU-projektet). Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2014. AMFF-projekt nr.: 12-2010-09. Nielsen M, Dyreborg J, Kines P, Nielsen K & Rasmussen K. Exploring and expanding the category of young workers according to situated ways of doing risk and safety - a case study in the retail industry. Nordic Journal of Working Life Studies 2013;3(3):219-243. Nielsen ML & Dyreborg J. Unge som målgruppe i arbejdsmiljøarbejdet - fordele og ulemper. Tidsskrift for arbejdsliv 2013;15(3):40-61. National Institute for Occupational Safety and Health. Promoting safe work for young workers - a community-based approach. NIOSH, 1999. 99-141. European Agency for Safety and Health at Work. E-Fact 8 - A statistical portrait of the health and safety at work of young workers. 1-4. 2006. European Agency for Safety and Health at Work. Facts Issue 70 - Young workers — Facts and figures Exposure to risks and health effects. 1-2. 2007. Regeringen. En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre 2011;(22. marts 2011). Nielsen ML. Så kører det bare: arbejdsmiljøarbejde rettet mod børn og unge i fem forskellige brancher. Center for Ungdomsforskning og Arbejdsmiljørådet, København 2010. Nielsen ML. Adapting the normal - Examining relations between youth, risk and accidents at work. Nordic Journal of Working Life Studies 2012;2(2). Hale AR. Is safety training worthwhile? Journal of Occupational Accidents 1984;1984(6):17-33. Kjellén U. Prevention of Accidents Through Experience Feedback. London and New York: Taylor & Francis; 2000. Arbejdstilsynet. Analyse af 334 ulykker hvor nyansatte er kommet til skade. København 2009. Faktaark. Arbejdstilsynet. Fagligt grundlag for prioritering af arbejdsmiljøindsatsen: Fremtidens arbejdsmiljø 2020. Marts. 2010. København, Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010. Arbejdstilsynet, København 2012. Overvågningsrapport 2010. Christensen B. Særlig vejledning til nyansatte og unge. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2014. Lokaliseret den 28. august 2014 på http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata/virksomhedernes-arbejdsmiljoeindsats-20/virksomhedernes-arbejdsmiljoeindsats-2012/arbejdsmiljoeindsatsen-i-ord/saerlig-vejledning-til-nyansatte-og-unge. Smith PM & Mustard CA. How many employees receive safety training during their first year of a new job? Injury prevention 2007;13(1):37-41. Bell JL & Grushecky ST. Evaluating the effectiveness of a logger safety training program. Journal of Safety Research 2006;37(1):53-61. Waehrer GM & Miller TR. Does safety training reduce work injury in the United States? Ergon Open J 2009 Jan; 2:26-39 2009. Vredensburg AG. Organizational safety: Which management practices are most effective in reducing employee injury rates? Journal of Safety Research 2002;33:259-276. Sinclair RC. Do young workers in food service perform differently than older workers on safety knowledge tests after training? APHA 130th Annual Meeting and Exposition, Philadelphia, Pennsylvania, November 9-13, 2002.Washington, DC: American Public Health Association, 2002 Nov; :43180 . 2002. Sinclair RC, Smith R, Colligan M, Prince M, Nguyen T & Stayner L. Evaluation of a safety training program in three food service companies. Journal of Safety Research 2003. Kaskutas V, Dale AM, Lipscomb H, Gaal J, Fuchs M & Evanoff B. Changes in fall prevention training for apprentice carpenters based on a comprehensive needs assessment. J Safety Res 2010;41(3):221-227. Tynjälä P. Perspectives into learning at the workplace. Educational Research Review 2008;3(2):130-154. Shaw WS, Robertson MM, McLellan RK, Verma S & Pransky G. A controlled case study of supervisor training to optimize response to injury in the food processing industry. Work 2006;26(2):107-114. Kaskutas V, Dale AM, Lipscomb H & Evanoff B. Fall prevention and safety communication training for foremen: report of a pilot project designed to improve residential construction safety. Journal of Safety Research 2013. Pedersen B, Dyreborg J & Kines P. Protocol for a mixed-methods study on leader-based interventions in construction contractors safety commitments. Injury prevention 2010;16:1-7. Zohar D. Safety climate and beyond: A multi-level multi-climate framework. Safety Science 2008;46(3):376-387. Gherardi S. Organizational Knowledge: The Texture of Workplace Learning.Blackwell Publishing; 2006. France A. Towards a Sociological Understanding of Youth and their Risk-taking. Journal of Youth Studies 2000;3(3):317-331. Robson LS, Stephenson CM, Schulte PA, Amick BC, III, Irvin EL, Eggerth DE, Chan S, Bielecky AR, Wang AM, Heidotting TL, Peters RH, Clarke JA, Cullen K, Rotunda CJ & Grubb PL. A systematic review of the effectiveness of occupational health and safety training. Scand J Work Environ Health 2012;38(3):193-208. Dyreborg J, Nielsen K, Kines P, Dziekanska A, Frydendall KB, Bengtsen E & Rasmussen K. Review af ulykkesforebyggelse - review af den eksisterende videnskabelige litteratur om effekten af forskellige typer sikkerhedstiltag til forebyggelse af arbejdsulykker. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA); 2013. Gherardi, Nicolini & Odella. What Do You Mean By Safety? Conflicting Perspectives on Accident Causation and Safety Management in a Construction Firm. Journal of Contingencies and Crisis Management 1998;6(4). Grytnes R. Tryghed i nuet: arbejdssikkerhed blandt tømrerlærlinge i Danmark. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning og Aarhus Universitet, 2013. Ph.d.-afhandling. Lave J & Wenger E. Situated Learning. Legitimate peripheral participation.Cambridge University Press; 1991. Winther Jensen A. Sosu-elevers læring I skole-praktik-samspillet. Analyser af klasserum, praktik og elevtilblivelser. Forskerskolen for Livslang Læring, Roskilde Universitet, 2012. Ph.d.-afhandling. Hatch MJ. Organization Theory - modern, symbolic, and postmodern perspectives.Oxford University Press; 2006. Lewin K. Group decisions and social change. I: Maccobby EE, Newcomb TM & Hartley EL, red. Readins in social psychology. New York: Holt, Rinehart & Winston; 1958. s. 459-473. Rasmussen HB, Drupsteen L & Dyreborg J. Can we use near-miss reports for accident prevention? A study in the oil and gas industry in Denmark. Safety Science Monitor 2014;17(2):1-12. Nonaka I & Takeuchi H. The Knowledge-Creating Company.Oxford University Press; 1995. Dyreborg J, Andersen LP, Carstensen O, Cleal B, Grytnes R, Grøn S, Gubba L, Kines P, Mikkelsen KL, Nielsen K, Nielsen TW, Rasmussen K, Shibuya H & Spangenberg S. FAIS - Forebyggelse af Alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i Sikkerhed og Sikkerhedskultur (Prevention of serious accidents through intervention in safety and safety culture). København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2008. Guldenmund FW. The nature of safety culture: a review of theory and research. Safety Science 2000;34:215-257. Nielsen ML & Sørensen NU. Spænd hjelmen - pilotprojekt om unges forhold til arbejdsmiljø og risikoadfærd i arbejdet. 2010. Center for Ungdomsforskning og Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet. Flyvbjerg B. Five Misunderstandings About Case-Study Research. Qualitative Inquiry 2006;12(2):219-245. Gherardi S. How to conduct a practice-based study. Problems and Methods. Cheltenham UK: Edward Elgar; 2012. Geertz C. The interpretation of Cultures- Selected Essays by Clifford Geertz.Basic Books/ Harper Collins Publishers; 1973. Kristiansen S & Krostrup HK. Deltagende observation - introduktion til en forskningsmetode. København: Hans Reitzels Forlag; 1999. Goldenhar L M, LaMontagne A D, Katz T, Heaney C & Landsbergis P. The intervention Research Process in Occupational Safety and Health: An Overview From the National Occupational Research Agenda Intervention Effectiveness Research Team. JOEM 2001;43(7):616-622. Bazeley P. Qualitative Data Analysis with NVivo. London: SAGE Publications Ltd; 2009. Gibbs GR. Qualitative Data Analysis: Explorations with NVivo. Buckingham - Philadelphia: Open University Press; 2002. Gherardi S & Nicolini D. The Organizational Learning of Safety in Communities of Practice. Journal of Management Inquiry 2000;9(1):7-18.