Evaluering af Sundhedsstyrelsens indsat til forebyggelse af voldsomme episoder i ældreplejen i Danmark

Sammenfatning
Som led i Sundhedsstyrelsens handlingsplan til at forebygge, håndtere og lære af
voldsomme episoder i ældreplejen, har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
(NFA) evalueret den landsdækkende intervention, der består af et implementerings- og
læringsforløb, som tilbydes til alle landets kommuner. Interventionen er – og bliver
fortsat – rullet bredt ud i perioden fra august 2021-2024. Formålet med implementeringsog
læringsforløbene er at give alle landets kommuner et fælles fagligt ståsted til at
implementere og forankre Sundhedsstyrelsens anbefalinger til at forebygge, håndtere og
lære af voldsomme episoder i ældreplejen.

Evalueringen er dermed udført som en midtvejsevaluering, der har til formål at
kvalificere de efterfølgende forløb. Evalueringen baserer sig på 32 forløb i 26 kommuner,
der har fundet sted i henholdsvis efteråret 2021, foråret 2022 og efteråret 2022. Tre forløb
fra efteråret 2021 er desuden undersøgt med mere dybdegående casestudier.

Evalueringens to dele
Evalueringen består af to dele med to forskellige formål: En ”bred” og en ”dybdegående”
del. Den brede del af evalueringen er baseret på spørgeskemadata fra én
eftermåling på sidste dag i forløbet blandt holddeltagerne på de 32 implementerings- og
læringsforløb i perioden, samt én eftermåling blandt deltagerne i de tilhørende tværgående
kommunale implementeringsgrupper. Formålet med denne del af evalueringen
er at danne et billede af, om deltagerne, umiddelbart efter implementerings- og
læringsforløbet, oplever at have fået det ud af forløbet, der var tiltænkt. Der er en høj
svarprocent blandt holddeltagerne på 77%, hvilket svarer til 1.030 besvarelser. Blandt
implementeringsgruppen er svarprocenten en del lavere, på 31%, svarende til 48
besvarelser (besvarelserne kommer fra deltagere i 17 ud af de 26 kommuner), hvilket
blandt andet skyldes, at dette spørgeskema er udsendt efter de konkrete forløbsaktiviteter
var afsluttet.

Den dybdegående del af evalueringen er baseret på observationer og interviewdata fra
fem plejeenheder i tre repræsentativt og tilfældigt udvalgte kommuner, der i efteråret
2022 har modtaget forløbet for første gang. Formålet med den dybdegående del er at
undersøge, hvordan og under hvilke forudsætninger forløbene virker godt i forhold til at
skabe den ønskede forandring i praksis. Det var planlagt at medtage en hjemmepleje
blandt casene, men dette var ikke muligt på grund af ressourcemangel og omstruktureringer
blandt de deltagende hjemmeplejer i alle tre deltagende kommuner. I de fem
cases er der indsamlet data både før, under og 4-6 måneder efter forløbene, både blandt
deltagere og – efter forløbet – også blandt medarbejdere, der ikke selv har deltaget.

Generelt mønster
Både den brede og den dybdegående del af evalueringen viser, at deltagerne er meget
tilfredse med implementerings- og læringsforløbet, og de finder det relevant, motiverende
og brugbart.

I den brede del af evalueringen er det generelle mønster blandt svarene fra holddeltagerne,
når man ser på tværs af alle de 17 stillede spørgsmål, at der på kort sigt (på sidste
dag for forløbet) er opnået de ønskede mål for forløbene. Mellem 83% og 91% oplever
enten delvist, i høj grad eller i meget høj grad at have fået viden og værktøjer til
forebyggelse og håndtering af voldsomme episoder. Ligeledes rapporterer langt
størstedelen af respondenterne (op mod 85%) ved sidste undervisningsgang enten
delvist, i høj eller i meget høj grad at have rykket deres praksis på baggrund af forløbene.

Dette mønster understøttes af data fra den dybdegående evaluering, hvor både ledere og
medarbejdere fremhæver:
• Det er et relevant emne, der håndteres.
• Forløbet er godt, pædagogisk bygget op og formidlet, samt tilpasset til forskellige
faglige niveauer.
• Deltagerne har enten fået forankret og aktiveret viden de havde i forvejen,
og/eller de har fået nye værktøjer og refleksioner over egen praksis.
• Deltagerne har været glade for at sidde sammen med de andre plejeenheder, og
de har fået meget ud af at høre om de andres udfordringer og løsninger.
• Lederne i alle fem cases har fundet, at det var godt at sidde med sammen med
deres egne medarbejdere og have god tid til at lytte til deres perspektiver for
derigennem at styrke deres interne samarbejde.

Fire typer udfald
Resultaterne af den dybdegående evaluering viser derudover, at der i de tre casekommuner
kan identificeres fire typer udfald af forløbet:
1. Plejeenheden har arbejdet med et tiltag, der
omhandler forebyggelse af voldsomme episoder
målrettet en enkelt borger.
2. Spredning af viden fra forløbet til andre
medarbejdere i plejeenheden.
3. Strukturelle tiltag, der understøtter arbejdet med
forebyggelse af voldsomme episoder. Dette er for
eksempel i form af faste mødefora, hvor der bliver
arbejdet med forebyggelse af voldsomme episoder
eller gennem nye måder at organisere arbejdet på.
4. Refleksiv praksis blandt personalet på plejeenheden,
hvor man i højere grad forholder sig refleksivt
til faglig tilgang og på den måde mere løbende
og varigt kan forebygge.

Udfaldene kan sættes i en cirkel med 1 inderst, og jo længere man bevæger sig ud i
cirklerne, jo mere varig forventes forebyggelsen at være, og jo flere borgere og
medarbejdere berører den. Ovennævnte udfald er afdækket gennem evalueringen og
viser noget om, hvor langt enhederne er kommet og kan komme undervejs i forløbet.
Det er i den forbindelse forskergruppens vurdering, at det er forventeligt og acceptabelt,
at det ikke er alle enhederne, som har rykket sig lige langt og for eksempel har opnået en
øget refleksiv praksis gennem forløbene. Det realistiske udfald og mål for den enkelte
plejeenhed vil afhænge af forudgående faktorer såsom eksisterende praksis og eksterne
og interne forudsætninger i øvrigt. Disse faktorer vil blive uddybet i det følgende.

Forudsætninger
Evalueringen viser, at de følgende kompetencer og forudsætninger henholdsvis øger
eller reducerer enhedernes mulighed for at skabe forventeligt varige forebyggende tiltag
i forhold til voldsomme episoder.

De bedste forudsætninger for i plejeenhederne at skabe varige tiltag, der bidrager til
forebyggelse og håndtering, er en kombination af:
• en høj grad af implementeringskompetence (i form af et trygt læringsmiljø,
faciliteringskompetencer hos ledere eller nøglepersoner, velfungerende faglig
struktur og arbejdsmiljø-struktur samt systematik i arbejdet),
• stabilitet i personalegruppen og i deltagergruppen,
• samt en mellem-grad af forekomst af voldsomme hændelser, som sikrer
oplevelsen af aktualitet, men ikke overbelaster afdelingen.
Ud over disse forudsætninger har det også betydning, om mindst to ud af de tre
følgende virkningsmekanismer i indsatsen aktiveres:
1. Tæt kobling af teori og metoder til praksis,
2. etablering af fælles fagligt ståsted (fælles faglig viden, metoder og sprog, der
understøtter en faglig funderet praksis) og
3. et forstærket dobbeltperspektiv på medarbejder- og borgertrivsel.
Det antages i udgangspunktet, at en større grad af understøttelse fra kommunen ville
kunne skabe bedre betingelser for mere varige forebyggende og håndterende tiltag i
plejeenhederne. For eksempel ved at kommunen kan understøtte mulighederne for at
arbejde med handleplanerne i praksis i plejeenhederne. Det er imidlertid ikke muligt, ud
fra den indsamlede data, at be- eller afkræfte dette, da ingen af implementeringsgrupperne
i de tre undersøgte case-kommuner lykkedes med at lave egne tværgående
handleplaner, understøtte nye lokale handleplaner på de deltagende plejeenheder eller
vise synlig prioritering af vigtigheden af at forebygge voldsomme episoder på de
afholdte workshops.

Potentialer
Implikationerne af den udførte evaluering i forhold til de fremadrettede forløb vil først
og fremmest være at fastholde forløbenes høje kvalitet i indhold og didaktik, som
evalueringen indikerer er afgørende for aktiveringen af en tæt kobling til praksis, samt et
fællesfagligt ståsted blandt deltagerne. Der ses derudover et potentiale i at justere indholdet
af forløbene, så de i større grad understøtter en etablering af dobbeltperspektiv og
hjælper deltagerne til at sprede viden hjemme i plejeenhederne, hvor forudsætningerne
for at overlevere og modtage ny viden tit kan være vanskelige.

På baggrund af antagelserne i den indledende programteori for forløbene og data fra
interviews med implementeringsgruppemedlemmer, vurderer forskergruppen
endvidere, at der er potentiale for at få mere ud af implementeringsgruppens arbejde.
Dette kunne for eksempel ske ved at vælge en kommunetovholder, for eksempel med en
arbejdsmiljø- eller demensfaglig profil, der kunne give styrkede forudsætninger for at
drive implementeringsgruppens arbejde, samt ved at se på hvorvidt, der skal gives
anbefalinger til ressourceforbruget i forhold til denne rolle.

Opsamling
Samlet set viser begge dele af evalueringen, at implementerings- og læringsforløbene er
implementeret efter hensigten (Sundhedsstyrelsen, 2020). Designet af indsatsen har
overvejende skabt stor tilfredshed blandt deltagerne med undtagelse af train-the-trainer-tilgangen, hvor det i praksis var svært for deltagere at videreformidle deres nye viden til
kolleger, der ikke selv havde deltaget.

Forudsætningerne hos plejeenhederne viste sig også at være afgørende for deres udbytte
af forløbene. Af de fem cases er der én, der opnår det mest omfattende udfaldsmål. Dette
kan sammenkædes med gunstige forudsætninger i plejeenheden (stabilitet for eksempel
i form af lavt sygefravær i personale- og deltagergruppen, moderat grad af voldsomme
episoder, høj grad af implementeringskompetence) samt aktivering af mindst to mekanismer.

De resterende fire cases havde varierende grader af mindre gunstige forudsætninger
i plejeenheden, hvilket omvendt kan kædes sammen med mindre omfattende
ændringer i praksis. En meget velfungerende kommunal implementeringsgruppe ville
eventuelt kunne korrigere for disse ugunstige forudsætninger for praksisændringer på
plejeenhedsniveau, men det er ikke muligt at dokumentere dette ud fra den indsamlede
data.

Anbefalinger
I kommende runder af implementerings- og læringsforløbene foreslås det, på baggrund
af herværende midtvejsevaluering, at lave følgende tilpasninger:
• Understøtte deltagerne endnu mere i at videreformidle den tilegnede viden til
deres kolleger.
• Styrke implementeringsgruppens rolle i indsatsen og lade dem være mere
synlige i deres prioritering af forebyggelsen af voldsomme episoder på de to
workshops i implementerings- og læringsforløbet, så deltagerne tydeligt oplever
opbakning.
• Styrke arbejdsmiljøsiden (medarbejdertrivslen) af dobbeltperspektivet, for
eksempel gennem handleplaner med et arbejdsmiljøfokus.
• Motivere og understøtte de arbejdspladser, der er modne til at bevæge sig
længere ud i udfaldscirklerne i deres arbejde, med at opnå en refleksiv praksis