Ph.d.-vejledning: Morens arbejdseksponeringer før og under graviditeten og børnenes risiko for autoimmune sygdomme

Activity: Other

Description

Ph.d.-projekt for Mette Dornfeldt
Hvert år fødes der godt 60.000 børn i Danmark, og 80% af mødrene var i arbejde under deres graviditet. Arbejdsmiljøfaktorerne, den gravide oplever under graviditeten, kan påvirke den gravide selv men også det ufødte barns risiko for at udvikle sygdom senere i livet. Autoimmune sygdomme inkluderer mange forskellige sygdomme fx type 1 diabetes med en prævalens på 3-4% ved 15 år eller børneleddegigt med ca. 250 børn per fødselsårgang. Sygdommene er komplekse og påvirkes af genetik men også i høj grad andre faktorer.
Et studie fra Brasilien har fokuseret på kemiske faktorer i morens arbejdsmiljø under graviditeten og børnenes risiko for autoimmune sygdomme (børneleddegigt). I studiet fandt de en klar forøget risiko for børneleddegigt, hvis moren havde været udsat for kemiske stoffer (støv eller damp) under graviditeten. Vi vil derfor gerne bidrage med ny viden på området. Vores hypotese er, at morens udsættelse for visse kemiske, psykosociale og støv arbejdsmiljøfaktorer vil føre til øget risiko for autoimmune sygdomme hos børnene. Vi ønsker med ph.d.-projektet at:
1. Samle morens arbejdsmiljøfaktorer (exposome) før og under graviditeten
2. Undersøge om morens eksponering for visse arbejdsmiljøfaktorer før og under graviditeten fører til større risiko for autoimmune sygdomme hos børnene, specifikt børneleddegigt, type 1 diabetes, og psoriasis, kan underbygges.
Resultaterne vil tilføje vigtig viden til forståelsen af morens risikofaktorer før og under graviditeten og børnenes risiko for senere at udvikle autoimmun sygdom.
Vi vil bruge verdens største arbejdsmedicinske mor-barn-population (DOC*X-Generation) med detaljerede informationer om alle kvinder på arbejdsmarkedet (1977-2022) og deres børn. Informationer om morens arbejde bygger på morens jobtitel (372 forskellige grupper). Diagnoserne for autoimmun sygdom indhentes fra Landspatientregistret og udbygges med medicinforbrug via Lægemiddeldatabasen. Vi har viden om arbejdsfaktorer som støv, støj, psykosociale belastninger, metaller og kemi på jobgruppe-niveau.
Period1 Sept 202431 Aug 2027
Held atInstitut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, København, Danmark., Denmark
Degree of RecognitionNational

NFA controlled keywords

  • 04 Chemical working environment, toxicology, nano safety and microbiology
  • Epidemiology
  • Chemical working environment
  • Reproductive disorders
  • Toxicology