Følelsesmæssige krav i arbejdet på hospitaler: evaluering af en omfattende organisatorisk indsats (FølHosp)

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet er et udbredt arbejdsmiljøproblem inden for sundheds- og omsorgsarbejdet, herunder arbejde på hospitaler, forbundet med negative udfald for både medarbejdere og arbejdspladser. Indeværende projekt vil skabe ny viden om hvordan de potentielle negative konsekvenser af høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan forebygges. Det gør vi ved at evaluere en organisatorisk indsats til forebyggelse og håndtering af følelsesmæssige krav og sygefravær på hospitaler. Vi undersøger indsatsens effekt på sygefravær, personaleomsætning og sundhedsomkostninger for medarbejdere og patienter, samt afdækker de bagvedliggende virkningsmekanismer. Projektet har følgende formål:

Hovedformål
At undersøge effekten af og mekanismerne bag en omfattende indsats til forebyggelse og håndtering af følelsesmæssige krav i arbejdet på hospitaler på sygefravær, personaleomsætning og sundhedsomkostninger for medarbejdere og patienter.

Delmål
- At undersøge effekten af indsatsen på sygefravær og personaleomsætning
- At estimere indsatsens direkte omkostninger og afledte sundhedsomkostninger for medarbejdere og patienter
- At undersøge mekanismerne bag implementeringen og effekten af indsatsen, herunder belyse betydningen af indsatsen for niveau og håndtering af følelsesmæssige krav i arbejdet
- At udvikle en guide til organisatorisk håndtering af følelsesmæssige krav i arbejdet

Ifølge undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred fra 2018 ligger medarbejdere på hospitaler fjerde øverst i niveau af følelsesmæssige krav i arbejdet, ud af 36 undersøgte brancher. En række studier har fundet at høje følelsesmæssige krav er forbundet med øget risiko for eksempelvis depression, antidepressiv behandling og langtidssygefravær. Indsatser rettet mod høje følelsesmæssige krav i arbejdet udgør derfor et væsentligt forebyggelsespotentiale, både menneskeligt og økonomisk. Der findes dog ikke veldokumenterede indsatser til forebyggelse og håndtering af følelsesmæssige krav i arbejdet. Mange arbejdspladser igangsætter derfor egne initiativer på området, men der mangler forskningsfaglig dokumentation af effekterne. Projektet udfylder således et vigtigt videnshul.

Projektet understøtter direkte de nationale arbejdsmiljømål om at færre skal udsættes for væsentlige psykiske belastninger i arbejdet, ligesom det bidrager med viden om forebyggelse af psykiske belastninger på hospitaler, som er en af de prioriterede brancher inden for psykisk arbejdsmiljø. Vi undersøger en organisatorisk indsats effekter på sygefravær, personaleomsætning og sundhedsøkonomiske konsekvenser ved brug af registerdata i et Interrupted Time Series design - et af de stærkeste kvasi-eksperimentelle evalueringsdesigns. Derudover undersøges indsatsens kontekst, implementering og virkningsmekanismer gennem en realistisk evaluering, guidet af en udførlig programteori for indsatsen, der er udviklet i samarbejde med centrale interessenter. Evalueringen vil give vigtig viden om, hvordan arbejdspladser med høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan forebygge kravene og deres potentielle negative konsekvenser.

Projektet gennemføres i samarbejde med DaCHE (Dansk center for sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet) og finansieres af Arbejdsmiljøforskningsfonden.