Når chefen er en algoritme: Hvordan skaber man et godt arbejdsmiljø på lageret med ny teknologi?

Project: Research

Project Details

Description

En stor del af lagerarbejde består af at løfte varer fra en hylde/stand over på en palle, som pakkes til butikkerne. Dette kan løbe op i adskillige tons løftet per dag, og der eksisterer en stor variation i løftemængden imellem lagerarbejder samt indenfor hver lagerarbejder fra dag til dag. Lagerarbejderne går med et headset eller en vest med en højtaler påsat, hvor de løbende bliver instrueret af en computer/algoritme om, hvilke varer de skal pakke. Algoritmen bag dette system er udviklet for at maksimere produktiviteten, uden at tage højde for arbejdsmiljøet. Ved at inddrage lagrene og indhente logistiske data fra lagersystemerne vil vi undersøge, om man kan udvikle den nuværende algoritme, så den skaber et sundere ergonomisk arbejdsmiljø og giver lagerarbejderne mere indflydelse i arbejdet. Projektet søger at undersøge, om man kan skabe en sundere fordeling af løftemængden, så løftemængden bliver mere jævnt fordelt imellem lagerarbejderne, varierer mere i løbet af arbejdsdagen samt tager højde for forrige dages løftemængder, samtidig med at lagerarbejderne får mere indflydelse på arbejdsopgaverne.
Short titleNår chefen er en algoritme
StatusActive
Effective start/end date01/09/202330/09/2026